top of page
Cracked Surface
SKADER

Hvis du som beboer i vores andelsforening oplever en skade – stor eller lille – er det vigtigt, at du handler hurtigt og korrekt. Her på siden finder du information om, hvad du skal gøre ved både akutte og ikke-akutte skader, samt hvem du skal kontakte i de forskellige situationer.​

IKKE-AKUTTE SKADER

Ikke-akutte skader er skader, der ikke kræver øjeblikkelig handling, men som stadig bør håndteres inden for rimelig tid.

Skader i fællesarealer

Andelsforeningen er som udgangspunkt ansvarlige for skader der vedrører bygningens fælles installationer eller områder.

​

Eksempler:

  • ​dryppende vandrør i kælderen

  • revner i opgangens vægge

  • utætte tagrender

  • ødelagt belysning i opgangen

  • skader på fælles døre, låse eller postkasser

  • defekte vaskemakiner i fællesvaskeri

​

Sådan gør du:

  • Kontakt viceværten.

  • Vedhæft gerne billeder og beskrivelse.

Skader i egen bolig

Som andelshaver har du ansvar for vedligeholdelse og reparation inde i din egen lejlighed - medmindre der er tale om skader, der stammer fra bygningens fælles installationer.

​

Eksempler: 

  • dryppende vandhane

  • defekt toilet

  • slitage på vægge, gulve eller lofter

  • maling, fugning og reparation af egne vinduer

  • el-problemer i egne stikkontakter eller lamper

​

Sådan gør du:

  • Kontakt selv en håndværker

  • Hvis du er i tvivl om, hvem der har ansvaret, kontakt viceværten eller bestyrelsen

AKUTTE SKADER

Ved akutte skader er det vigtigt at handle hurtigt. Her er en oversigt over de mest almindelige typer akutte skader – og hvad du skal gøre i hver situation.

Vandskade / Spængt rør

Eksempler:

  • Vand fosser ud fra et rør eller en radiator

  • Oversvømmelse i lejlighed eller kælder

​

Hvad skal du gøre:

  1. Luk for vandet (hovedhanen) hvis muligt

  2. Kontakt vicevært med det samme

  3. Hvis vicevært ikke svarer, kontakt VVS

  4. Meld skaden til bestyrelsen

  5. Tag billeder og dokumentér skaden

Gas Stove

Strømafbrydelse / El-problemer

Eksempler:

  • Hele lejligheden eller opgangen uden strøm

  • Mistanke om kortslutning eller brand i elinstallationer

​

Hvad skal du gøre:

  1. Tjek først egne sikringer (HPFI/relæ)

  2. Kontakt vicevært

  3. Hvis vicevært svarer ikke, kontakt elektriker

  4. Ved røg eller brandfare: ring 112

Leaky Sink Drain Pipe

Gaslækage

Hvad skal du gøre:

  1. Åbn vinduer og døre – sørg for udluftning

  2. Brug ikke elektriske apparater – ingen kontakter, telefoner eller lys

  3. Forlad lejligheden

  4. Ring 112 straks

  5. Informér bestyrelsen, når situationen er under kontrol

Electrical Circuit
Stage Mist

Brand eller røgudvikling

Hvad skal du gøre:

  1. Ring 112 straks

  2. Forlad lejligheden og advar naboer

  3. Hvis muligt og forsvarligt: brug brandslukker eller brandtæppe

  4. Informér bestyrelsen efterfølgende

Akut fejl i fælles installationer

Eksempler:

  • Ingen varme i hele ejendommen

  • Vandtryk forsvundet i hele opgangen

  • Farlige forhold på fællesarealer (fx nedfaldne tagsten)

​

Hvad skal du gøre:

  1. Kontakt viceværten

  2. Meld skaden til bestyrelsen

  3. Sæt advarsel op, hvis det er muligt (f.eks. ved glatte eller farlige områder)

Urban Garden

Indbrud eller ødelagte vinduer/døre

Hvad skal du gøre:

  1. Kontakt politiet på 114

  2. Tag billeder og dokumentér skaden

  3. Kontakt din egen indboforsikring

  4. Informér bestyrelsen eller viceværten

bottom of page